Kronisk sygdom

Hvis man har en kronisk sygdom er er det vigtigt, at man kommer til planlagte kontroller for sikre sig optimal behandling af sygdommen.

Afhængig af hvilken sygdom skal man typisk komme 1-2 gange om året.

I forbindelse med årskontrollen må man ofte påberegne to besøg: En forundersøgelse hos sygeplejeske og en opfølgende tid hos enten læge eller sygeplejeske til svar på prøver og udfærdigelse af plan frem til næste kontrol.

Hvis du følges hos speciallæge eller i speciallægeambulatorium behøver du ikke også komme til kontrol hos os. I det tilfælde er det heller ikke os, der skal forny recepter, men den læge/klinik, der har behandlingsansvaret.
 
Eksempler på sygdomme som kræver jævnlig lægekontrol - også selvom man føler sig velbehandlet:

  • Diabetes
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjerteflimmer eller andre hjertesygdomme (herunder hjertesvigt)
  • Forhøjet kolesterol
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
  • Astma
  • Depression (hvis du er i behandling med antidepressiv medicin)
  • For højt- eller for lavt stofskifte
  • Knogleskørhed
  • Kroniske smerter i bevægeapparatet (hvis du behandles fast med stærk smertestillende medicin)